RECIRKULERING
Mere recirkulering - mindre madspild
Økologisk landbrug har i bogstavlig forstand brug for dit grønne affald. Et vigtigt element i økologisk produktion handler nemlig om at skabe kredsløb fx mellem land og by og mellem plante- og husdyrsproduktion.
Forbrugere, restauranter, kantiner og andre, der forarbejder fødevarer hver eneste dag kan bidrage ved at sortere affaldet omhyggeligt, så det kan anvendes som gødning på de økologiske marker.
Samtidig handler økologi også om at holde hus med ressourcerne uanset om man er landmand, virksomhed, café eller forbruger. Det betyder, at vi ikke skal lade noget gå til spilde - i princippet kan alt indgå i kredsløbet og gøre gavn på ny.